De 5 på Solsortevej

Stort og småt fra Familien Væver Hartvigs liv

Sunday, July 15, 2007

Så oprandt den store shoppedag for de to desperate husmødre... Efter at have gået hjemme med ungerne i 5 dage, mente Lise og jeg at det nu var på tide at vi skulle have et par timer alene kun med vores visakort som følgesvende. Vi kørte afsted til mall'en, hvor jeg dog blev så overvældet at det var lidt småt med indkøbene. Et par superseje Prada solbriller kom da med hjem sammen med et par bukser til Thea. På vejen hjem skulle der købes ind til weekenden, og da vi ikke synes at dagligvarer er særligt billige her, ville vi afprøve et mega supermarked, som var blevet anbefalet af de andre danskere her. Og det var helt viiiildt!! Metro gå hjem! Her var alt super over monster size! Jeg har aldrig set noget lignende. Vi kunne selvfølgelig kun få halvdelen af hvad vi skulle have, men slæbte til gengæld 2 kg jordbær (i én bakke), 4 kg havregryn (i én boks) mm ned til kassen. Her afviste de visa-kortene. Da vi havde skrabt pengene sammen i kontanter, viste det sig, at man skulle have et medlemskort, og faktisk burde vi slet ikke have fået adgang til butikken. Vi blev venligt eskorteret ud igen, med en ansøgning om medlemskab i tasken. Ja, så måtte vi afsted til det almindelige supermarked og måtte starte helt forfra.

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home