Tja - så er vi landet i Danmark igen, og hverdagen er startet på ny. Vi er flyttet ind i vores eget hus, og Californien føles som meget, meget langt væk. Næsten som en drøm. Ungerne holder lidt fast i deres engelske fraser - Asger spurgte så sent som i dag hvad Wednesday hed på dansk - men det glider hurtigt ud. Ind glider den danske dagligdag i stedet.

Asger er startet i 1.b og er glad for det. Han klarer sig fint, og har kun været lidt trykket over alle de nye kammerater. Han var til børnefødselsdag i dag, hvor moren bemærkede at han bestemt ikke havde været genert - jeg vovede ikke at spørge mere ind til, hvad det skulle betyde...

Det har været et sejt træk at få en ordentlig dialog med skolen om hvorvidt han burde starte i 1. eller 0., men det endte med et fint møde med lederen af indskolingen og en speciallærer 2 dage inden skolestart(!), hvor de testede ham og vi sammen blev enige om at lade ham starte i 1. Vi har været meget i tvivl om det er det rigtige - han er den yngste i klassen. Men omvendt har han gået een gang i børnehaveklasse i USA, og har lært at sidde pænt og passe på sine ting - og så læser han jo både på dansk og engelsk. Indtil videre ser det ud til at have været den rigtige beslutning.

Rune er kommet tilbage i sin gamle klasse, 2.c, og er glad for det. Han skal vist lige falde til, og komme sig over angsten for at de har lært en masse han ikke kan. Han og Asger kørte alene hjem fra skole i fredags, og var rævestolte! Det varer sikkert ikke længe før de kan klare sig selv uden os!

Thea er startet på Troldestuen i Børnehuset på Alsvej. Hun er vældig glad for legepladsen, og har ikke savnet moren et øjeblik. Men der gik præcis 3 dage, så lagde hun sig med feber og løbende næse! Hun har ikke været syg i hele det år, hun har gået hjemme med Helle! Det er et frygteligt indeklima, vi byder vores børn!!

Og så er vi jo flyttet ind i vores eget dejlige hus på Solsortevej igen. Det stod næsten som vi havde forladt det, og efter en hæk- og plæneklipning og lidt lugning ligner haven også sig selv; Surbundsbedet har klaret den tørre sommer fint (og de sidste par uger har det jo bare regnet og regnet!), og vores frugttræer gror og gror.

Vi plantede 15 syrener sidste forår, som desværre alle er gået ud - de var meget små, så de er nok bare blevet kvalt i ukrudt. Men nu venter vi lige med at plante nyt; Helle har endelig taget sig sammen til at ringe efter en havearkitekt. Det er noget, vi har overvejet i al den tid vi har boet her, men omvendt har vi egentlig haft det godt med selv at planlægge lidt ad gangen. Men nu skal det være - der skal ryddes op og tænkes langsigtet, og det bliver spændende at se, hvilke løsninger en professionel kan foreslå.